• Home

    Norges nationaldag 17. maj

    Marcherende bands, paradeoptog,
    farverige klædedragter og is

    Norges Nationaldag fejres den 17. maj med
    pomp og pragt hvert år, til minde om under-
    skrivelsen af den norske grundlov i 1814.

    Mange lande fejrer deres nationaldag med
    militærparader, men i Norge er den 17. maj en festdag for alle, især børnene.

    Før nordmændene mødes på gader og stræder til fejring, skal der spises en særlig
    ’17. maj morgenmad’ – ofte i selskab med naboer eller gode venner – bestående af frisk-
    bagt brød, røræg, røget laks, og til de voksne, champagne.

    Efter det solide morgenmåltid er der børneoptog, og anført af marcherende bands går
    de rundt på de forskellige byers lokale hovedstrøg.



    Optogene i de største byer tiltrækker traditionelt titusindvis af flagviftende tilskuere, der
    hujer og råber ”hurra!”. I Oslo vinker kongefamilien til de forbipasserende parader fra
    kongeslottet.

    Nationalistisk? Ja, det er det måske nok. Men det er uden militære undertoner, og festlighederne
    foregår i en oprigtigt god atmosfære.

    Hertil kommer naturligvis, at børnene har en helt særlig plads i fejringen – og disse ting gør tilsammen
    festlighederne meget ukontroversielle.

    Nationaldagen er også en oplagt mulighed for nordmændene at iklæde sig deres farverige nationale
    klædedragter, også kaldet ‘bunader’. Der er hundredvis af forskellige klædedragter, og farver og
    stilmønstre indikerer, hvor i Norge bærerens aner ligger.

    Tekstinspiration: VisitNorvay.com
    Foto: VisitNorway.com
    Tekstbearbejdelse: Steen Finsen